Konsensusdemokrati

Fødevarefællesskaberne bygger på konsensusdemokrati.

Konsensusdemokrati er en beslutningsproces, som inkluderer alle medlemmer i beslutningen. I stedet for at stemme og lade flertallet bestemme, så forpligtiger fællesskabet sig til at finde en løsning, som alle medlemmer kan tilslutte sig. Igennem en respektfuld dialog imødekommer gruppen både individets og gruppens behov, og igennem processen kan der spire nye kreative løsninger og ideer frem, som er bedre end det udgangspunkt, man startede med.

I processen er det vigtigt, at folk både giver udtryk for, hvad de godt kunne tænke sig, og hvad de har brug for, og at den udveksling af holdninger og perspektiver sker i et åbent og tillidsfuldt forum. Konsensusdemokrati handler ikke om at finde en vinder eller en taber, men om at finde en acceptabel situation for alle. Det er vigtigt at tænke, før man taler og lytte til de andre medlemmers reaktioner, før man ytrer sig eller modsiger noget.

Konsensusdemokrati handler ikke om, at en majoritet tromler en minoritet ned. Det handler om at bygge fællesskabet op.

For at få en god konsensusproces kræver det en god facilitator, at alle medlemmer er indforståede med at opnå konsensus på alle beslutninger, at have et klart fælles mål, tillid og respekt og aktiv deltagelse fra alle medlemmer.

Konsensusprocessen:

  1. Start med at være sikker på, at alle har forstået principperne for konsensusdemokrati og måden at kommunikere på i en konsensusbeslutningsproces. Vælg én til at facilitere mødet, én til at tage referat og én til at holde styr på tiden.
  2. Få afklaret om alle har forstået emnet og uddyb, hvis der er behov for det.
  3. Find ud af hvilke udfordringer og bekymringer der er.
  4. Brainstorm ideer og løsningsforslag, som skrives ned.
  5. Evaluer de opstillede ideer og løsningsforslag. Fravælg nogle af dem, modificer andre og vælg jeres favoritter.
  6. Tag de bedste aspekter af favoritforslagene og skab et nyt forslag på den baggrund.
  7. Diskuter hvilke fordele og ulemper der er ved forslaget. Inddrag alle i processen. Find ud af om der er behov for at ændre lidt i forslaget for at imødekomme alle.
  8. Test forslaget.
  9. Implementer beslutningen.

Som facilitator på en konsensusproces er det vigtigt, at du styrer diskussionen og holder fokus samtidig med, at du formår at holde styr på de forslag, der bliver opstillet, og at du kan sammenfatte og tydeliggøre pointer. Det er vigtigt, at du formår at inddrage alle i diskussionen, og at du kan tilsidestille dig selv til fordel for at få en god gruppediskussion. Måske har du brug for, at der er andre, der holder styr på tiden for dig, holder styr på talelisten eller skriver forslagene ned for, at du kan koncentrere dig om processen.

Konsensusprocesser har ry for nemt at kunne trække ud, at alle siger de samme ting eller, at diskussionen bevæger sig ud på et sidespor. For at håndtere processen kan I bruge nogle konsensushåndtegn, som gør, at alle medlemmer kan udtrykke sig uden at skulle sige noget.


Håndsignaler

1. Bidrag til diskussionen.

1. Bidrag til diskussionen.

2. Enig.

2. Enig.

3. Tilføjelse til det der diskuteres lige nu . Bør inddrages med det samme.

3. Tilføjelse til det der diskuteres lige nu . Bør inddrages med det samme.

4. Teknisk pointe refererer til logistik og bør prioriteres før alt andet.

4. Teknisk pointe refererer til logistik og bør prioriteres før alt andet.

Forslag ( proposal ) kan ofte være et løsningsforslag, som kan gøre en lang diskussion kortere – har prioritet over både punkt 1. og 3.

Forslag (proposal) kan ofte være et løsningsforslag, som kan gøre en lang diskussion kortere – har prioritet over både punkt 1. og 3.

Sprog ( language ) bruges, hvis der er noget, der er utydeligt eller har brug for at blive oversat til et andet sprog, og bør inddrages med det samme for at sikre, at alle forstår, hvad der bliver sagt.

Sprog (language) bruges, hvis der er noget, der er utydeligt eller har brug for at blive oversat til et andet sprog, og bør inddrages med det samme for at sikre, at alle forstår, hvad der bliver sagt.

Uenig. Der er brug for mere diskussion af emnet. Hvis mange er uenige, er det en indikation på, at det ikke er den vej, I skal gå. Hvis få er uenige, kan man spørge ind til, hvad deres synsvinkel er.

Uenig. Der er brug for mere diskussion af emnet. Hvis mange er uenige, er det en indikation på, at det ikke er den vej, I skal gå. Hvis få er uenige, kan man spørge ind til, hvad deres synsvinkel er.

Blokade bruges når man er fuldstændig imod et forslag og for eksempel ville forlade fødevarefællesskabet, hvis forslaget blev gennemført.

Blokade bruges når man er fuldstændig imod et forslag og for eksempel ville forlade fødevarefællesskabet, hvis forslaget blev gennemført.


Hvis et medlem ikke er enig i et forslag men heller ikke ønsker at modsætte sig en beslutning, er det muligt, at medlemmet kan stå udenfor en beslutning (stand aside). Der findes ikke noget håndtegn for det, og det vil ofte være op til facilitatoren at fornemme og spørge ind til, om der er nogle, der stå udenfor en beslutning.

Det er ikke sikkert, at I i jeres fødevarefællesskab ønsker at bruge konsensus håndtegnene. Det kan være, at jeres medlemmer ikke forstår dem eller ikke kan relatere til dem, fordi de ikke har prøvet det før. Find ud af hvad der passer ind i jeres fødevarefællesskab. Det vigtigste er, at I kan implementere det, som håndsignalerne repræsenterer, og kan inddrage principperne i konsensusdemokratiprocessen i jeres fødevarefællesskab. På den måde sikrer I, at alle føler sig set og hørt i fødevarefællesskabet, og dermed sikrer I, at medlemmerne både føler ansvar for og føler sig inkluderet i fødevarefællesskabet.